Brøndby Middelalderlandsby

Brøndby Middelalderlandsby er et arkæologisk frilandsmuseum med gratis adgang for alle hele året rundt. Landsbyen er udgangspunkt for en masse sjove og lærerige oplevelser og er et oplagt historisk udflugtsmål for jer som skole, dagtilbud eller for dig og hele din familie.

Brøndby Middelalderlandsby huser flere foreninger, som du kan blive medlem af og dele dine historiske interesser med andre ligesindede.

Middelalderlandsbyen er en rekonstrueret landsby fra 1350 med værksteder, beboelseshuse og dyrehold. Der er en smedje, et keramikværksted, et snitteværksted, et dragthus samt en kirke med et klokketårn. Desuden er der et gadekær, en klosterhave, en bålplads og shelters.

Vi er en levende del af Brøndby Kommune med en flok engagerede mennesker, der formidler den spændende historie om middelalderen.

Især for private
Som almindeligt publikum er du, din familie og venner meget velkomne i Middelalderlandsbyen, og vi afholder flere gratis offentlige arrangementer i løbet af året. Følg med i vores aktiviteter og få info om vores arrangementer på facebook: https://www.facebook.com/middelalderlandsbyen/

Især for offentlige institutioner
Som skole, dagtilbud eller anden institution er I meget velkomne til at booke en aktivitet eller et undervisningsforløb hos Middelalderlandsbyens formidler Niels Jelsbak. Skriv til  nijel@brondby.dk eller ring på tlf. 40 17 87 07

Kontakt:

Brøndby Middelalderlandsby
Nybovej 11
2605 Brøndby

nijel@brondby.dk