Ulvsborg historisk værksted

På Ulvsborg Historisk værksted besøger du en stormandsgård, som den kunne have set ud i den tidlige middelalder. Mens Svend, Knud og Valdemar kæmper om kongemagten i Danmark, går livet sin vante gang på gården, hvor alle må hjælpe til i det daglige arbejde. Her kan du hjælpe madmor med at lave fladbrød, skyde med bue og pil eller prøve kræfter med forskellige gamle håndværk.