Dejbjerg Jernalder

Træk i jernaldertøjet og oplev jernalderen med madlavning, brødbagning, bueskydning, tekstilfremstilling og diverse aktiviteter. Få en fornemmelse af hvor lang tid det tog at lave mad, bage brød og fremstille almindelig dagligdags ting. Bo og overnat i jernalderlandsbyen. Se udstillingen med de mange spændende fund fra jernalderens Vestjylland samt filmen om jernalderen.

I Dejbjerg Jernalder kan I opleve, hvordan livet i en jernalderlandsby tog sig ud. Blandt de stråtækte huse går hønsene rundt og leder efter mad, geden gumler lystigt græs og landsbyens jernaldermennesker arbejder med at lave mad, fremstille husgeråd m.m. Der er meget arbejde ved at lave mad, så måske beder de om jeres hjælp til at grutte korn, kløve brænde eller samle urter i urtehaven.

Kontakt:

Dejbjerg Jernalder
Bundsbækvej 4a
6900 Skjern